I 1185 skænkede grev Heinrich Ivon Arnsberg sin hovedgård i Rumbeck til Wedinghausen-klosteret, som var blevet grundlagt kort forinden i 1170. Stednavnet "rurae becke" henviser til åen til Ruhr, der passerer gården. Det senest grundlagde Rumbeck-kloster gjorde Arnsberg-klosterlandskabet komplet, bestående af klostrene Wedinghausen som det førende kloster samt Oelinghausen (damekloster, grundlagt i 1178) og Rumbeck (også et damekloster, grundlagt i 1190). De første kordamer i Rumbeck kom fra Bredelar, hvor der lå et præmonstratenserkloster

blev forladt, og nonnerne der måtte have et nyt hjem.

Fra en lille begyndelse blev Rumbeck et centralt økonomisk sted i Ruhrdalen i løbet af næsten 900 års klosterhistorie. Hovedgården (175 hektar jord, 725 hektar skov) fortsatte med at fungere og tjente til at forsyne klostret. Omkring 60 mennesker arbejdede der og boede i små huse i umiddelbar nærhed. Sådan opstod landsbyen Rumbeck. Klosteret havde også en yderligere stab på mere end 30 personer, primært 20 kordamer og 10 søstre. Klostret i sin helhed blev ledet af en prost, der blev valgt fra klosteret i Wedinghausen kloster.

Rumbecksprosterne havde stor succes og førte klostret til stadig nye økonomiske muligheder

Finde sted. Klostret blev stadig rigere. Denne velstående historie fik en brat ende under Napoleon. I 1804 blev klostret opløst og overført til statsforvaltningen. Klosterejendommen blev i første omgang passet af en bestyrer, men staten solgte senere forretningen til en privat landbrugseværker. Kornmagasinet, hvis ruiner stadig er synlige i dag, nedbrændte i 1914 sammen med priorindens hjem.

Sidstnævnte blev kortvarigt ombygget til sognehus med en anden anvendelse. Det tidligere hospital og skole, som gjorde bygningsensemblet færdigt til en lukket gårdhave med et kloster, blev revet ned i 1836.

3. Udvikling af Rumbeck Kloster

Prosterne havde primært gjort ledelsen til deres opgave. De var ikke klosterbrødre som i andre ordener, men ordinerede præster, der var i stand til at udføre deres verdslige opgaver og drive klostret uden restriktioner. Klosteret som center for uddannelse, træning og kunst var et eftertragtet sted. For at faa en saadan Plads maatte Kordamerne have en Medgift med; færre penge end jord, som prosterne forvaltede, byttede og samlede til afrundede områder op til Soester Börde.

Et eksempel på dette er Udenhof i Neheim. De udviklede et system med mere end 59 såkaldte profitgårde og arealer, der blev drevet af forpagtere og var pålagt afgifter i form af korn, tvangsarbejde mv. Provosterne behandlede lejerne meget omhyggeligt, da de altid var fokuseret på klostrets økonomiske succes.

Ud over omfattende landbrug og skovbrug blev andre økonomiske sektorer konsekvent etableret og udvidet. Damdrift skal nævnes som en særlig vital aktivitet, fordi klostermedlemmerne kun måtte spise kød i begrænset omfang og kun på bestemte tidspunkter. Fisk blev derfor en eftertragtet vare og blev handlet kraftigt. Sådan blev der skabt syv klosterdamme i Mühlbachtal i gåafstand fra klostret (den øverste klosterdam blev genåbnet som vådområdebiotop af foreningen Dorf und Kloster Rumbeck eV). Vandet fra møllestrømmen blev også brugt som energi til at drive en mølle, der stod i brudstenladen på gården. Der var et bageri i bygningen ved siden af. Den målrettede anvendelse af råvarerne korn og vand blev efterfølgende suppleret med brug af omfattende træforsyninger. Skoven blev brugt til udvinding af byggeri og sædvanligt træ, til jagt og frem for alt til at fodre de agernfodrede grise.

Træet blev videreforarbejdet direkte i skoven, f.eks. B. i et kulbrænder eller som brændsel i et glasværk i Rumbeckskoven. Rumbeck Klosters mangfoldige økonomiske aktiviteter kan nu opleves på en cirkulær vandresti, der er skabt og designet af naturparken Arnsberg Skov med støtte fra Dorf und Kloster Rumbeck eV støtteforeningen. De enkelte aktiviteter kan følges med forklaringer på 14 stationer. Det sidste stadie af den økonomiske udvikling af Rumbeck-klostret blev nået i 1750 med Rumbecker-hammeren, hvor jernbearbejdningen begyndte at bruge Ruhr-vandkraften.

Det stadig mere stigende overskud førte også til strukturelle udvidelser og renoveringer af klostret, især i barokken. De var åbenbart klar til at vise den status, de havde opnået. Hele kirkens indre med hoved- og to sidealtre blev prægtigt renoveret i barokstil med drejede søjler. Det nye hovedalter med billedet af St. Nicholas blev indviet i 1698. Kort efter i 1724 blev prostbygningen under prost Snackhof bygget på ældre fundamenter, efter at gæstehuset kort forinden i 1697 var færdigbygget. Så det tog 500 år at producere denne blomstringsfase.

4. Betydning af Rumbeck Kloster

Bygningerne i Rumbeck Kloster er stort set bevaret i dag, med undtagelse af kornmagasinet og hospitalet. Kornmagasinet er gået tabt som bygning, men er stadig til stede som et symbol på økonomisk succesfuld aktivitet og bør derfor fremhæves som et eksempel på klostrets centrale livsgrundlag. Gården, der sikrede mad til klostermedlemmerne, drives stadig som gård i dag - i over 1.000 år.

Sankt Nikolaus-kirken bruges som sognekirke for Rumbeck-samfundet sammen med sognegården, der blev genopført efter branden i 1914. Kirken er en af de ældste halkirker i Westfalen med stærke romanske søjler og to smalle sideskibe.

Klosterstrukturen krævede en stor orgelscene for medlemmerne af klostret, som blev adskilt

det mindre civilsamfund, der sad nedenfor, fejrede gudstjenesten.

Faldet i kirkegang i dag påvirker ikke den udvikling og service, som Rumbeck Kloster har leveret gennem næsten 900 år. Uden Arnsberg klosterlandskab ville udviklingen af dette landskab helt sikkert have været anderledes, mindre kreativ og lærerig, fordi den genererede kapital blev investeret af klostret uden begrænsninger i klosterbygninger og landskabsdesign. Grund nok til at orientere os om, hvad klostrene i Arnsberg har opnået, og til at præsentere og værdsætte deres levevis som vellykket.